February 17, 2012

dagen hvor vi tager til Sydney

Oij oij oij..... den her by er breathtaking, helt overvældende og helt igennem uimodståelig.
Der er snart gået en uges tid siden min ankomst og jeg begynder så småt at finde ud af hvordan byen hænger sammen, hvad der er op og ned og hvordan afstandene på det ellers så bekendte google map er HELT anderledes herude. Bonusinfo: Hele Danmark kunne næsten bo i Melbourne!
Vi har været igennem introdagene og hvor er jeg glad for at have en portion tålmodighed at stå ca. 200 konstant-billed-tagende-kinesiske-18årige og des lige andre skønne kulturelle forskelle, imod med. Tror sjældent jeg har fået så meget info på så kort tid og om muligt føler jeg nu endnu mere med de folk der forsøger at komme til vores land, der ikke får en guidet tur og en liste med to-do's for at gøre deres liv lettere. Her er et lille udsnit af hvad man må igennem: Ved fremvisning af dit pas og dit optagelsesbrev, kan du få lavet et studiekort på uni. Hvis du så tager dit studiekort OG en bekræftigelse på at du rent faktisk ER studerende på uni, så kan du gå til en togstation og udfylde en formular og betale ca. en 50'er for at få et bevis på at du også af de offentlige transport myndigheder VIRKELIG ER studerende.... så du ikke får bøder på sporvognen for at kører på en studiebillet!! Og nå ja, forresten så skal du jo også lige have lavet et kort som du skal bruge for at betale din billet på sporvognen.... jo jo, alt sammen foregår forresten i lange køer fordi skolens 46.000 (Ja, så mange er vi) OGSÅ skal have lavet dette!!! Men men, når det er sagt, så er vi her efter 5 dage 99% ved vejs ende med det praktiske. Vi fandt et værelse i går, SÅ lækkert, tror en ejendomsmægler ville sige LOCATION LOCATION LOCATION, hvis han så det. Ca. 15min gang til UNI, midt mellem "Hipsterville" Brunsvick (Som er sådan vi gerne ville have Nordvest egentlig var) og City. Vi flytter ind d. 3 marts og får egen altan og pejs.... det går lige. Dog er priserne i det her land helt sindssyge, nok også fordi vi er udvekslingsstuderende og hvem gider have nogen boende for kun en 4-5 måneder?! Well, vi betaler 4.500,- HVER, for et værelse på ca. 20kvm som vi skal dele og det er endda det bedste og billigste vi har set. Vi kunne også betale 5.000,- hver, for at dele et 12kvm værelse i stueplan, med éet vindue....+ udgifter!!!! Ja, så tror bestemt ikke vi klager. Til jer der ikke har set det på Facebook, kommer der lige lidt billeder af stedet:

Lige der på hjørnet ligger der den FINESTE lille café, hvor Cille og jeg tænker vi skal købe kaffe hver morgen, måske. Kaffe 2Go koster ca. en 20'er herude og i 7Eleven, en 5'er, så kaffe kan man finde ud af at lave ordentligt, billigt! Ja tak! Vi har været på en mini cruise rundt i Melbourne havn, som var ret så fantastisk, men desværre var vejret ikke på vores side, så istedet for billeder fra denne tur, får i billeder af den sky-line bar vi tog til efterfølgende.


Det var en skønno skønno fest! Og denne udsigt er også den man har når man tager til roof top cinema....som vi jo klart må prøve når vi kommer hjem igen!!

På tirsdag skal vi op og være klar kl 06.00 og vælge vores fag. Det fungerer sjovt nok også på en noget anden måde end man er vant til i Emdrup. Skolen er delt op i 3 uddannelses"retninger" og disse 3 tilsammen, består af 46.000 elever. På tirsdag morgen for den 1/3 vi tilhører mulighed for at lave deres skema og vælge deres fag, kommer du ikke først, må du tage et andet fag, that's life. Desværre for mig, ligger 3 af de fag jeg aller helst ville have, over i hinanden, så jeg må sortere 2 af dem fra og satse på det sidste. Så går alt som vi håber, får jeg Asian Studies, Emballage Design, Media Planning og Advertising Layout, sweetness :) Vi får se og kryds venligst fingre, altså mandag aften kl. 20 DK tid!!!!!

Ja...kunne jo skrive i evigheder om alt vi laver, men tror jeg stopper her, så fanger I mig på Skype, kan jeg jo berette om alt det andet vi ser og laver og hvad man hurtigt må lærer sig for at overleve i dette land. Take care, pas på jer selv, hvordan har DK det? Og husk at nyde jeres leverpostej, næste gang i får jer sådan en mad!!!

Nå, jeg vil tage til Sydney

KYS

No comments: